Studiekreds
Onsdagsklubben er for børn og unge, som grundet busforbindelserne på øen ikke er i stand til, at komme selv. Derfor, når forældrene skal ud og køre, kan vi på samme tid tilbyde studie-kreds til forældregruppen. Forældre kan udveksle erfaringer, dele succesoplevelser og få konstruktive råd og vejledning af de pædagogiske rådgivere.
Ny litteratur på området kan anbefales, og relevant ny faglitteratur kan tages op til fælles gavn og glæde. Mange forældre vil have svært ved, i dagligdagen, at få tid til at læse relevante ny bøger, og kan her få en lettere tilgang til den nye viden på området.
Hos mange familier er morgenstunden og måske "ulvetimen" lige før spisetid, de absolut mest krævende timer på døgnet. Her kan vi tilbyde besøg i hjemmet, evt. støttet af video, hvis det ønskes. Sammen kan vi lægge en ny strategi, med struktur og overskuelighed, så der bliver "bedre plads" til alle i familien.
Hvis der er behov for rådgivning til familiens netværk, bedsteforældre, onkler, tanter, venner og naboer vil der også være tilbud til denne målgruppe.
Familier uden bil kan tilbydes afhentning og hjemkørsel i projektets bil.